23. januar 2023: Suppe, sang men ikke sauna
Dette arrangement har jo været afholdt alle de år, hvor der ikke har været corona-restriktioner. Der var ingen restriktioner i år, så traditionen kunne gentages. Det foregik igen i det Røde Hus og havde ca. 40 deltagere.
Lis, Else og Torben havde sammen med Charlotte fremstillet en dejlig suppe, der blev nydt med godt brød, feta og hakket persille.
Klaus L fortalte om myter, genfærd og hovedløse heste ved Tirsbæk. Som vi synger om i Morgenrødens Aftensang, som Klaus L jo er forfatter til.
Torben havde lånt en samling Højskolesangbøger, så vi frit kunne fornøje os med bl.a. Kim Larsen sange.
Et medlem bidrog med en dejlig fortælling på jysk om Bette Andreas’ og hans udkårne Anne Maries liv.
En dejlig aften.