Sæsonafslutning tirsdag den 27. april 2021
Tirsdag den 27. april 2021 holdt vi sæsonafslutning. Det var afslutningen på en mærkelig sæson. Vi havde ikke haft vores højt værdsatte sauna. Heller intet lukket omklædningsrum. Men vi havde meget andet. Masser af frisk luft. Altid vældig godt humør. Derfor blev det igen en sæson med mange vinterbadere, der ofte kom til Tirsbæk Strand. Vi havde også masser af formaninger. Både fra myndigheder og os medlemmer indbyrdes. Vi skulle passe på hinanden og dermed også på os selv. Resultatet var fornemt: Ingen blev smittet med corona-virus, når vi badede og var sammen i Tirsbæk. Sæsonafslutningen foregik i ganske fint vejr: Fuld sol, ingen skyer, helt tørt, fin vandstand – og en anelse kølig vind fra sydøst. |
|